Foredrag om stress- og krisehåndtering

I 2004 var jeg ude for en ulykke, der gav mig kroniske smerter og i årevis gjorde mig nærmest invalid.

I 2016 mistede jeg stort set alt på under en uge, da min ex-mand ville skilles, og jeg mistede min kernefamilie, mit hjem, mit arbejde og mit levegrundlag.

Disse store livskriser tændte en ild i mig for at finde redskaber, som man kan bruge til at håndtere krise og stressede perioder. Uden at behøve årevis i terapi.

I foredraget deler jeg min egen historie og nedtur. Det er en meget personlig rejse, som alle kan relatere til. Så redskaberne bliver forståelige og håndgribelige.

Det er bl.a. enkle kropsøvelser, der fortæller vores hjerne, at vi ikke er ved at dø.

Øvelserne kræver ikke mere end et par sekunder. Alle kan lære dem. De er effektive til at træne afslapningsresponsen.

Det er redskaber, der med meget lille indsats giver store resultater.